Sri Lanka del 1
Så er det snart tid, afrejsen til Sri Lanka nærmer sig. Kufferten er pakket, passet er lagt frem og billetten printet ud. Vækkeuret sat til 07.00 og jeg er spændt. I morgen kl. 9.15 letter Henrik og jeg fra Aalborg lufthavn. Endestationen er Colombo, hovedstaden på Sri Lanka. Her starter vores 6 måneders lange praktikophold, hos det danske entreprenørfirma PIHL A/S.
Projektet vi skal arbejde på handler om at føre drikkevand fra bjergene ned til flere større byer i højlandet midt på øen. I alt gælder det 95.000 husstande. Vores funktion under opholdet bliver at besøge byggepladserne, føre tilsyn, lave kvalitetssikring, tidsplanlægning samt rapportere observationer videre til projektlederen.
Vi skal så vidt vi ved bo i bjergene i nærheden af byggepladserne. Nu håber vi bare at der i lufthavnen på Sri Lanka, står en person med vores navne og at han kører os til vores hjem de næste 180 dage. Vi lander onsdag d. 16. juli kl. 8.00 lokal tid efter en flyvetur på 18 timer.
Jeg vil løbende orientere om de oplevelser, arbejdsopgaver og andre indtryk jeg får i min tid på Sri Lanka. Skal nok løbende få lagt nogle billeder ud.
Alt for denne gang.
Jens
Om mine oplevelser på Sri Lanka efteråret 2008
tirsdag den 15. juli 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar