Sri Lanka del 5 – Proces i arbejdet

Så er den første måned ved at være gået. Det må jo nok være den tid det tager at falde til og få sig en hverdag. Dagene hernede på øen går hovedsageligt med at køre rundt på de forskellige byggepladser, sikre at alle arbejderne her hjelm på, udfører arbejdet korrekt, både sikkerheds og kvalitetsmæssigt.

Projektet der skal sikre vandføring til byen Rikillagaskade og området her omkring, er i sin afsluttende fase. Hvilket vil sige at det hovedsageligt er færdiggørende arbejde, som er tilbage.

På behandlings anlæget, der sørger for at rense vandet inden det ledes ud til brugerne, mangler der lidt rørføring mellem bygningerne, færdiggørelse af udenoms arealerne og en mindre kontorbygning. Desuden skal der installeres pumper og diverse andre kontrolsystemer. Rundt omkring på denne byggeplads går der for tiden mellem 70 og 80 arbejdere, så der sker noget fra dag til dag.

Af større byggerier længere nede i vandføringssystemets, er der tre reservoir, hvor de to gerne skulle færdiggøres inden for den næste måned. Men det er svært at regne med tidsplanerne hernede.

Men ud over området omkring Rikillagaskade, kører jeg også rundt til de to områder Walapane og Ragala. Disse to projekter er begge startet senere en Rikillagaskade, og er dermed ikke så langt. På disse to projekter foregår der derfor mange støbninger, hvor jeg med min tilstedeværelse kan være med til at sikre, at betonen bliver blandet,

kørt af sted mod støbestedet, ankommer til støbe stedet, bliver pumpet over i støbeformene og vibreret. Ganske almindelig fremgangsmåde under støbninger, men med mange steder hvor det kan gå galt, så støbningen bliver forsinket eller aflyst.

Små ting som punkteringer, diesel mangel, trafik, pumpe tilstobbelse og materialemangel gør det til en større opgave. Men må sige at inden for støbninger, er det Henrik, der har de bedste historier om hvad der ikke burde kunne gå galt men alligevel går galt.




Men ud over arbejdet og på vejene rundt støder jeg også på forskellige andre små oplevelser.

Som tidligere refereret er trafikken lidt kaotisk til tider, er der også kommet forbi et par ulykkestilfælde.

En dag var en 3-hjuler kommet for stærk igennem et sving og havnede dermed i vejsiden. Heldigvis stoppede et træ køretøjet inden det røg for langt ned. Eftersigende kom ingen alvorligt til skade.


En anden dag kom Henrik og jeg forbi en lastvogn, der med en kombination af for høj fart og dårlig fastgørelse af gos, var havnet på siden. Igen var det kun små knubs til de involverede.

De lokale kigger meget når jeg som hvidmand kommer kørende. I sær børnene vinker og råber ”what is your name” eller ”how are you” og denne søde lille pige skulle da også lige hilse på, så hende måtte jeg lige tage et billede af.

En srilankansk tradition jeg blev introduceret for på en af mine rundture var denne opsætning af .. ja et djævlehoved på menneskekrop. Statuen (eller hvad man skal kalde den) bliver sat på i forbindelse med nybyggeri. Meningen med den er, at folk der kommer forbi det nye byggeri, skal se statuen før de ser det nye hus og derfor ikke tænke onde tanker om dem der bygger huset. Noget men at undgå jalousi og dermed få en forbandelse over huset.

Sri Lanka er jo et land i krig mod de lokale tigere fra nord. I min hverdag mærker jeg ikke specielt meget til krigen. Der er forskellige tjek points rundt omkring på vejene. Blev her i weekenden stoppet for førstegang. En flink betjent ville gerne undersøge bilen, hvilket jo var helt ok. Henrik og jeg var på vej til en weekend i Kandy på hotel, så havde lidt bagage med. Betjenten startede med at kigge i Henriks taske og det første han fandt, var et M blad… Så gik resten af undersøgelsen ellers med at bladre bladet i gennem og hans smil blev bare større og større. Efter at have sikret sig at det ikke var gemt noget ulovligt mellem nogle af siderne fik Henrik sit blad tilbage og vi kunne køre videre. Vi var flade af grin, men ærgrede os lidt over vi ikke fik spurgt om vi måtte tage et billede.

Nå men vi kom til Kandy, tjekkede ind på hotellet, fik en tur i poolen og mødets med fire Pihl folk der arbejder på et andet projekt i Columbo. Her blandt andet to praktikanter. Årsagen til samlingen var den årlige parade som foregår i Kandy.

Vi var inviteret af Pihl og havde en hyggelig aften hvor vi så mange tusinde mennesker vandre i optog. Mellem menneskerne var der elefanter som var pyntet med stof og lys. Det hele foregik om aftenen så gode billeder har jeg ikke så mange af.

Men ellers hygger jeg mig. Ol ser jeg ikke så meget af, men følger lidt med på nettet. Vejret er stadig godt hernede med sol og kun lidt skyer.

Alt for denne gang Jens