Sri Lanka del 6 - På tur..

Så begynder der at ske noget. Jeg er ved at komme så meget ind i arbejdet, at jeg kan tage beslutninger, vejlede en smugle og har tilegnet mig viden, som andre ringer for at få. Har dog dagligkontakt (nogle gange timelig) men mine livliner, hvilke er Jagath, som er site ingeniør og Priyanthe, som er assisterende site ingeniør. Ved de helt store problemstillinger, er det et tlf. opkald til projektlederen Matthew.



Organisering og planlægning hernede er noget, der bliver kørt efter princippet ”a half hour to laid planning” hvilket vil sige, at erkendelsen af at man står og mangler en vigtig genstand, først bliver opdaget en halvtime efter at man egentlig skulle bruge genstanden.

Men ved at køre rundt og høre de enkelte formænd hvad de har brug for af materialer og hvad de par planlagt af aktiviteter de kommende dage, kan nogle af manglerne løses.

På vand behandlings anlægget, er der godt gang i vinkelsliberne, betonen får lige en sidste tur, så den bliver nogenlunde pæn og glat.

I Walapane, som er et af de andre to bygge områder, er regnen så småt begyndt. Næsten hverdag efter frokost kommer der lige 1-2 timers regnbyge.



For at stramme lidt op på sikkerheden, bliver der engang i mellem afholdt sikkerhedsinformations møde for alle arbejderne.

Her bliver hjelm og støvler kontrolleret og evt. udskiftet, mes sikkerheds reglerne bliver gennemgået. Foregår på lokalsproget, så lige præcis hvad der bliver sagt har jeg ingen anelse om.

Projektet her i Rikilligaskade (byen jeg bor i, om området hvor jeg kommer mest) har fået et gennembrud. Første 15 m3 beton støbt ved dæmningen. Dæmningen bliver en konstruktion på ca. 600 m3 beton, så det er kun en begyndelse. Men det er rat at komme i gang.



Der har været en flok geologer oppe ved dæmningen og kortlægge alle revner og sprækker. Et par af dem er studerende, som jeg faldt i snak med. Jeg blev inviteret ned på deres universitet, som ligger i Kandy. Tog derned en eftermiddag og fik en rundvisning. Der går ca. 12.000 studerende, og det er Sri Lankas største universitet. De forskellige fakulteter ligger i samme område uden for byen, med store grønne arealer i mellem. Hovedparten af de studerende bor i studieboliger i nærheden. Det er gratis at studere, og studieboligerne er billige. Det så fint ud, også er der tilknyttet et stort idræts anlæg, med fri adgang for studerende.

Nå men efter den store første beton ved dæmningen dag, var der en lille fest i mit hus. Det vil sige at jag købte en kasse øl, inviterede de involverede ledende personer, plus et par stykker ekstra. Kollegaerne kom og fik lidt øl og snakken gik (både på singhalesisk og engelsk) indtil der ikke var mere øl. En hyggelig aften hvor der bliver fortalt om traditioner fra Sri Lanka og Danmark.

I sidste weekend var jeg en tur på udflugt med Anushke, Duminda og Wasantha.

Tre unge ingeniører. Vi stod op kl. 3.30 om natten mellem lørdag og søndag og kørte herefter ud til en national park kaldet ”World’s end”.

Målet var her toppen af en 870 m høj klippevæg. Vi var ved indgangen til parken ved 7 tiden og gik herfra mod verdens ende. Vi ankom til målet ved 8 tiden og blev mødt at en tyk tåge. Stien stopper ved en klippekant og så var der ellers bare hvid sky.

Dette er ret almindeligt her så vi satte os for at vente på at skyen ville lette. Der gik et par timer og pludselig forsvandt skyen og der var en rat god udsigt.

Efter at have kigget nok udover dalen gik turen tilbage gennem flot natur, over en flod og forbi et vandfald.

En ganske hyggelig tur sammen med nogle gæve gutter.

Dyr så vi ikke så meget af på turen, men en dag jeg var rundt på site, kom dette grønne firben forbi. En lille fyr på 20 -30 cm der ikke sådan lige lod sig skræmme af at få et kamera tæt på.

Et meget brug køretøj hernede er tuktuk. Et trehjulet køretøj med scootermotor. Så en aften hvor jeg var ude og køre lidt sammen med Priyantha og et par andre, fik jeg lige lov at køre en tur. Der var mere gang i den en først forventet, men styre egenskaberne er mangelfulde, man skal ikke lave skabe sving med for høj fart. Min tur gik nu fint og uden problemer.

Min chauffør Indra og jeg tager engang imellem på lidt sightseeing i lokalområdet.

Denne gang gik turen op til den lokale the fabrik. Naturen er flot, men vejene meget dårlige.

På turen ned gav vi lige et lift til en the plukker familie der skulle til det ugentlige marked.

En anden og mere følelsesmæssige oplevelse jeg har haft, var i mandags. Jeg fik at vide, at arbejdet på et af vores bygge steder var stærkt begrænset, da der i nabohuset var begravelse. Jeg blev opfordret til at tage forbi huset og hilse på de pårørende. Den afdøde var en baby på 2,5 måned, pigen havde haft hjerteproblemer døde dagen før om aftenen.

Der er tradition hernede at familie, naboer og alle pårørende kommer forbi, og viser en sidste respekt til familien. Jeg gik derhen sammen med Indra og Rias (entreprenør ingeniør). Der var mange mennesker både indenfor og udenfor huset, vi blev i døren modtager af faderens broder, som er politiker i området, han viste hvem jeg var og bød mig indenfor. I stuen stod der så en meget lille vugge hvor i den lille pige lå helt stille med foldede fingre og lukkede øjne. De besøgende sad rundt omkring, nogle stille, andre småsnakkende. Der var en respektfuld stemning. Jeg hilste på faderen, gik en tur hen forbi vuggen og fik så tildelt en stol. Der blev serveret en kop the og en kigs. Sad lidt og snakkede med Rias omkring de forskellige traditioner, der er ved en singalesisk begravelse. Fik her at vide at moderen sad i rummet ved siden af, sammen med søstre og veninder. Her efter gik vi ud i haven hvor en flok mænd var ved at bygge en grav til den lille baby. Kan kun have medfølelse med familien og tror at jeg med besøget viste det, samt gav min respekt.

Nå men har det godt hernede, og når tingene bliver lidt for Sri Lankanske, er det rat lige at kunne ringe til Henrik, han oplever jo meget af det samme og forstå derfor problemstillingerne.

Håber i alle har det godt og er kommet godt ind i September måned. Alt fra denne gang
Jens